Den 9. oktober udkommer en ny banebrydende bog "Inspiration til et godt liv - sammen med sygdom".

Det er en all round selvhjælpsbog til mennesker med sygdom og handicap.

Der er 12 beretninger + forfatterens om alle faser fra sygdom/handicap opstår - håndtering af sundheds- og socialsystemet - til at skabe et godt liv.

Med bogen får en du værktøjskasse til at komme igennem de forskellige faser, der opstår, når sygdom og handicap rammer.

I starten vil du opleve chok, sorg og vrede. Og må samtidig i gang med alt det der skal håndteres omkring arbejde, hjem, økonomi mv. Der opstår frustrationer undervejs gennem sundhedsvæsenet og socialsystemet. Og her er det godt at kunne kommunikere konstruktivt og vedholdende.

Der er redskaber til den mentale del, at styrke dig til at fokusere på alt det positive, der stadig er i dit liv.

Bogen er en hjælpende hånd til dig der står midt i udfordringen med at få alvorlig eller kronisk sygdom eller handicap.

I foto af omslaget kan du orientere dig om bogen.

Skab flow i hverdagen hele året

Dan Turell sagde: "Jeg holder af hverdagen". Gør du også det?

Holder du af hverdagen? Er du som en fisk i vandet? Eller oplever du at der er for meget som bare skal overstås? Klares sammenbidt – og uden det store engagement.

Kunne du tænke dig at få tips og redskaber og træning i at skabe en hverdag med godt flow - mere glæde - mere overskud - og være mere produktiv?

Læs denne blog og kontakt mig på 30 30 72 90 for at få et forslag til det du kan gøre. Du får 10-15 min gratis sparring og forslag til det du kan gøre.

Flow  

I løbet af din sommerferie har du sikkert oplevet gode stunder og dage med flow. Den tilstand hvor du er fuldt ud tilstede i nuet. Hvor du oplever glæde og at alt er godt. Du ved hvordan det føles. Men du mister det ofte, når hverdagen bliver til trængsler og problemer.

Det skyldes bl.a., at du ofte har tankerne et helt andet sted, end i nuet - og glemmer at glædes over alle de dagligdags ting, der er en stor del af livet.

Når du har gang i alt for mange ting i tankerne på én gang, skaber det en oplevelse af stress og manglende overskud i hverdagen.

Det er vigtigt at du kun laver én ting ad gangen og er fuldt ud til stede med det. Det vil give din mindre stressfornemmelse, og opgaven tager også meget mindre tid, når du arbejder forkuseret på én ting ad gangen. PRØV DET!

     Eller begejstring  

Eller læsser du for meget på  

Valget er dit !

Redskaber til at skabe flow og samtidig få de ønskede resultater

Når du gør en indsats for at skabe en hverdag med god work life balance, er gevinsten at du oplever mere glæde i hverdagen - og får mere overskud. Og sidegevinsten er, at du når mere.

Hvad kan du gøre for at skabe bedre flow? I vores tips til at komme godt i gang efter ferien, får du gode råd til hvordan du kan skabe et bedre flow hele året. Det handler bl.a. om at planlægge reslistisk, at prioritere oplevelser med familien og at pleje dig selv.

I vores tips til tidsstyring, som du får tilsendt, når du abonnerer på vores nyhedsbrev, får du gode råd til hvordan du kan strukturere dig til at opnå mere på mindre tid og med mere overskud i hverdagen.

Du kan abonnere HER. I højre side finder du rubrikken, som du udfylder, og straks får du dine tips og gode råd tilsendt.

Tips til at komme godt i gang efter ferien - og bevare det gode flow hele året

De der abonnerer på vores nyhedsbreve, får jævnligt tips til at forbedre hverdagen, tidsstyring, flow, selvindsigt, lederskab, kommunikation mv.

Du kan læse vores tips til at komme godt i gang efter ferien HER.

Hvordan kommer du videre?

Du er velkommen til at kontakte mig på 30 30 72 90 for at aftale det der vil give dig en mere glad hverdag med flow og overskud og produktivitet. Du får 10-15 min gratis coaching og forslag til det du kan gøre.

Jeg har redskaberne til dig. Og i august har UdviklingSvej særlige tilbud til dig, så du kan komme godt i gang. Fx. med kursus og/eller træningsforløb + online kursus gratis med. Check tilbuddene HER.

Hvad er værdien af at kende sig selv (selvindsigt)? Og tage ejerskab og lede sig selv til den ønskede adfærd?

Når du kender dig selv og ved du hvor skoen trykker – er det nemmere at tage ejerskab og lederskab for at ændre de adfærdsmønstre, som irriterer dig i dagligdagen.

I UdviklingSvej bruger vi Enneagrammet til selvindsigt, selvledelse, kommunikation og samarbejde.

Selvindsigt der gør en forskel

Inden jeg kendte til Enneagrammet kunne jeg godt tage mig i reaktioner, som undrede mig. Fx Hvorfor popper der hele tiden nye gode ideer op – hvorfor er jeg alt for tidsoptimistisk - og hvorfor lægger jeg hele tiden planer, som ikke kan realiseres – og hvorfor er jeg fokuseret på at skabe en god positiv stemning hele tiden (7’er). Efter jeg lærte om Enneagrammet, og fandt min type, forstod jeg meget bedre, hvad der er på spil.

Jeg forstår nu hvad jeg kan gøre for at gribe mig i adfærdmønstre, der ikke støtter mig i det jeg vil – hvordan jeg kan tage selvledelse – og ændre min adfærd til det jeg vil.

Fx hvis jeg vil arbejde solidt på at skrive bog eller artikler, må jeg tage ansvar for at slukke for min trang til at svælge i nye oplevelser og ideer. Og finde det der motiverer mig til at fokusere på processen til målet, så jeg kan nyde det færdige resultat.

Hver type har sine typiske adfærdsmønstre – og hver type får store fordele af at kende dem – og vælge hvad der trænger til en fornyelse.

Samspillet med andre forbedres også

Jeg har holdt mange workshops på danske arbejdspladser, hvor brikkerne er faldet på plads med en god forståelse af hinandens adfærdsmønstre. Og et langt bedre samarbejde, når man forstår, at det kollegaen gør, ikke er for at genere nogen, men er deres måde at være i verden på.

Og at samarbejde og kommunikation ikke handler om at vi alle er ens, men om at værdsætte og anvende forskelligheden konstruktivt.

Om Enneagrammet

Og hvad er det så det der Enneagram? På vores web-side kan du læse en beskrivelse af Enneagrammet og en beskrivelse af alle 9 typer. Du får her et link til beskrivelse af Enneagrammet. Og link til beskrivelsen af de 9 typer. 

Typetest

Du kan gennemgå vores Enneagram test. Du finder testen her.

Hvis din test ikke falder entydigt ud, kan det skyldes flere ting:

• Du har måske valgt hvordan du gerne vil være, fremfor hvordan du i virkeligheden er.
• Du har måske været stresset og har fundet frem til den type du reagerer som, når du er stresset og presset.
• Du har måske været i super god stemning og har fundet frem til den type du reagerer som, når du er afslappet og helt i flow.

Hvis du har behov for assistance til at finde din type, er du velkommen til at kontakte mig og booke mig til en type-bestemmelses-coaching session. Eller se tilbud i april om Enneagram coaching, med typebestemmelse og udviklingsveje. 

Enneagrammets nuancer

Enneagrammet har nemlig flere nuancer, for vi er jo ikke ens, uanset hvad der foregår. Vi reagerer på én måde normalt og en anden måde, når vi er under pres – og føler os stressede. Og på en tredje måde, når alt er i flow, når vi er på ferie, til fest o.l.

Det er også vigtigt at forstå, at vi ikke er tvunget til at leve vores types mønstre ud. Vi kan jo flytte os. Og gøre noget andet. Som man siger i NLP (Neuro Lingvistisk psykologi): Hvis noget ikke virker, så gør noget andet.

Værdien ved at bruge Enneagrammet ligger i at blive bevidst om de reaktionsmønstre, som vi gentager ubevidst – og som vi måske ikke er helt tilfredse med.

Fx hvis vi perfektionerer i timevis inden vi kan aflevere – eller hvis rengøring tager 5 timer, fremfor 2 timer (1’er). Så vil det være godt at forstå typens mønstre og kunne vælge hvilke mønstre du ønsker at arbejde med. Fx at blive bedre til at aflevere, når en opgave er udført godt, men ikke perfektioneret i timevis (1’er). Fx at stoppe tankeflugten og planerne og bare være i nuet (7’er). Fx at blive bedre til at vælge så du ikke bruger oceaner af tid og analyser, inden du kan vælge (6’er).

Enneagrammet er fortrinligt til at lære sig selv bedre at kende – og til at lære at forstå andres reaktioner – og dermed kommunikere i bedre øjenhøjde med dem.

Enneagrammets udbredelse

Enneagrammet har været i Danmark siden starten af 1990'erne og er efterhånden anerkendt og flittigt benyttet i erhvervslivet til samarbejde, salg, marketing, kommunikation og ansættelser.

Enneagram kommer fra det græske sprog, hvor Ennea betyder ni, og gram betyder model. Enneagrammet er en model bestående af 9 punkter, i en cirkel, med et punkt for hver personlighedstype.

Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af 9 personlighedstyper og de typiske tanke- og handlemønstre, som hver type har.

Vil du vide mere om Enneagrammet og anvende det til dig selv og/eller din arbejdsplads.

Kontakt os for at aftale det der bedst løse jeres ønsker. Det kan være et gå-hjem-møde eller en workshop eller et kursus.

En workshopdag med læring om kommunikation og viden om hinandens typer, det er noget der rykker! Med en facilitator til at fange de problemstillinger, der hidtil har forhindret det gode samarbejde, skabes et nyt godt samarbejde – med fokus på gode resultater – og med forøget arbejdsglæde.

Eller vælg eller coaching af enkeltpersoner og teams om reaktionsmønstre og kommunikation.

Udvikling og Coaching med Enneagrammet

For dig som gerne vil forstå dig selv dybere, og nedbryde de barrierer, der forhindrer dig i at opnå de mål du gerne vil. Eller hvis du i det daglige oplever reaktioner, som løber afsted med dig, og du gerne vil ændre dem, så du leder dig selv til de ønskede mål. Ja, så er Coaching med Enneagrammet en god måde at komme videre på. Og hvis du oplever kommunikations- og samarbejdsproblemer, er det godt at kende både dig selv og andre typer.

Kontakt os for at aftale coaching med Enneagrammet.

I resten af april har vi et godt tilbud på Enneagram coaching og test. Du finder coaching pakken her.

Du er velkommen til at kontakte os for at aftale foredrag, kursus, workshop og coaching. Tlf. 30 30 72 90 – eller pr. mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi er klar til at assistere dig til at finde den løsning, der vil give dig og din arbejdsplads de bedste resultater.

Har du tænkt over hvad der gør forskellen på om du har hul igennem i din kommunikation?

Hvad er det der gør at andre lytter til det du siger?

Der er flere ting du kan gøre for at få større lydhørhed overfor det du siger.

En klog mand sagde en gang: Søg først at forstå – og derpå at blive forstået. (Stephen Covey)

I sin bog 7 gode vaner fortalte han en historie, om den store forskel det gjorde da en ansøger om fondsmidler lyttede til det godkendelseskomiteen syntes var vigtigt, fremfor at tale om vigtigheden af sit projekt. Først da han begyndte at lytte, fik han bevilget fondsmidler.

Når du lytter for at forstå, fremfor at være optaget af at blive hørt, vil du opleve større lydhørhed overfor det du siger.

Lytteniveauer

Du har to ører og en mund – hvorfor mon?

Når vi lytter til hinanden i hverdagen – hører vi så hvad den siger – eller kører vi vores egen film. Spørger vi ind til hvad de mener, der hvor det ikke er klart udtrykt eller klart forstået – eller fylder vi selv hullerne ud med det vi oplever t de fortæller?

Der er 3 niveauer for at lytte:

1. Høre efter (adspredt lytning) du er ikke til stede – du tænker på noget andet imens.

2. Lytte efter (intern lytning) du lytter ud fra dine egne erfaringer og du knytter det du hører sammen med dine erfaringer. Du lytter for at finde relevant information, så du kan fortælle om dine egne erfaringer.

3. Lytte til (fokuseret lytning) du har din opmærksomhed på den der taler og du lytter med alle dine sanser til det den anden siger – verbalt og non verbalt. Og du søger at forstå.

Stil åbne spørgsmål for at forstå

Når vi kommunikerer er der meget som vi generaliserer, udelader og forvrænger. Vi tror at den anden nemt kan fange hvad vi mener. Men alt det indforståede bliver oversat til den andens verden. De fylder hullerne ud med det der er i deres hjerne.

Alt det der er Generaliseret, Udeladt og Forvrænget iht. kommunikatørens model af verden, må du spørge ind til, for at forstå meningen med det den anden vil kommunikere. Fremfor at tolke det der kommunikeres – ud fra din egen opfattelse.

Generaliseringer

Vi mennesker har en evne til at generalisere - og det er praktisk at vi ikke skal tænke i enkeltelementer, men kan sammenfatte. Fx. tænker vi der går et menneske. Vi nævner ikke at der er en krop, arme, ben, hoved osv. Nogen gange generaliserer vi for meget - og laver tolkninger af elementer, som vi får sammenfattet til vores egen sandhed.

Her er det godt at spørge for at hjælpe den anden med at udtrykke sig specifikt. Og hjælpe os selv med at forstå det der siges.

Ex. Alle xxx er dumme.

Udeladt/Spørg: Kender du nogen xxx som ikke er dumme? Kender du nogen xxx som er kloge?

Udeladelser

Vi har det med at tale indforstået - og udelade en masse informationer, som vi tror den anden kan fange.

For at forstå det den anden siger, må vi spørgs ind til det der er udeladt.

Ex. Vi var nede i de varme lande, på ferie, det var dejligt - og vi fik en masse god mad.

Udeladt/Spørg: Hvem er vi, hvor var i, hvornår, hvad var dejligt, hvad var temperaturen, hvad spiste i ?

Forvrængninger

Vi laver nogen gange falske lighedstegn, når vi tolker det der gøres og siges. Vi tolker det ind i vores egne fordomme.

Fx. Min mand elsker mig ikke, han giver mig ikke blomster.

Her laver vi et falskt lighedstegn mellem at elske og give blomster.

Det at lave falske lighedstegn går begge veje, både i det du selv kommunikerer og det andre kommunikerer til dig.

Det er en god ide, at spørgs ind til hvad der menes. At uddybe årsagssammenhænge og undersøge om de sammenstillinger, der er dannet, er ment sådan – eller om det er din egen opfattelse der påvirker det du oplever/ det du hører.

Et spørgsmål kunne være: Er der andre måder din mand viser dig, at han elsker dig?

Et andet ex. Min chef kan ikke lide mig, han hilser ikke på mig. Der kan være mange andre årsager til at chefen ikke hilser på dig. Bl.a. travlhed eller vaner.

Prøv at undlade at tolke. Og prøv at gøre noget andet. Fx. Har du prøvet at hilse på din chef, når I mødes den første gang på en dag.

At stille åbne spørgsmål

For at forstå hvad den anden udtrykker, er det klogt at stille åbne spørgsmål.

Når vi stiller åbne spørgsmål, parkerer vi vores opfattelse (så vidt muligt) og spørger for at forstå, det den anden siger.

Da du var nede i varmen, var det så ikke dejligt at være i vandet? Er det et åbent spørgsmål?

Fortæl om din ferie. Er det et åbent spørgsmål? Og videre: Hvad var temperaturen? Hvad fik i at spise?

De fleste åbne spørgsmål starter med Hv

Eksempler på gode åbne spørgsmål fx

• Hvad er xx?
• Hvilken xx?
• Hvem var med?
• Hvor var i?
• Hvornår foregik det?
• Hvordan havde du det med xx?
• Hvordan gik det med xx?

Det eneste hv-spørgsmål der ikke er godt at bruge: Hvorfor.

Når vi spørger en anden hvorfor, stiller vi spørgsmålstegn ved den andens fortælling – og tvinger anden til at forsvare hvorfor de gør eller synes det og det. Når vores formål er at forstå det der fortælles, fremfor at anfægte hvorfor personen gør det, må vi kun stille uddybende hv-spørgsmål.

Informationer om GUF stammer fra NLP metamodellen.

Hjælp til kommunikation der virker

Ønsker du hjælp til at kommunikere endnu bedre, tilbyder vi individuelle træningsforløb, hvor du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og skabe mere lydhørhed (det man tidligere kaldte gennemslagskraft).

Hvis du ønsker et foredrag eller en workshop, til din arbejdsplads, om hvordan I kan blive bedre til at lytte og til kommunikation der lykkes, så er du velkommen til at kontakte os, for at aftale det der vil gøre en stor forskel hos jer.

Der raser en debat i medierne for tiden, som tager udgangspunkt i kontroversielle udtalelser fra en hr. Brinkmann, som i sin bog "Stå fast" bl.a. siger: "I selvets religion lyder det, at sandheden findes inden i dig selv. Men fakta er, at inden i dig findes kun organer"

Det virker som en trend og endnu en modsat holdning, når Brinkmann sætter sig op imod personlige udvikling og udviklingstiltag på arbejdspladsen.

Det synes at være en trend, der er på det seneste flere som har sat sig op mod ledelse. Og det er nok ikke sidste gang der fremføres modsatrettede synspunkter om ledelse og udvikling af de personlige kompetencer.

Er det tidens nye trend, at skabe succes ved at være imod noget?

Eller er det inspirerende nytænkning? Og godt at ruske op i udviklingstrenden?

Hr. Brinkmann og nej-hatten

”Tag nej-hatten på”, ”Fyr din coach” og ”Undertryk dine følelser”. Det er nogle af rådene til ledere og medarbejdere i psykologiprofessor Svend Brinkmanns provokerende ”anti-selvhjælpsbog” ”Stå fast.

Brinkmann, der de seneste par uger har fået meget omtale i landsdækkende medier, gør op med vore dages stærke fokus på selvudvikling og tendensen til, at vi forventes at trække på hele registeret af personlige, emotionelle og sociale kompetencer, når vi går på arbejde.

Han mener, at moderne virksomheder er dårligt tjent med kravet om konstant selvudvikling og autentiske ledere og medarbejdere, der før eller siden får de fleste ansatte til at kæntre og ligger i lige linje med vore dages epidemier af depression og udbrændthed.

Løsningen er – foreslår han – at vi genindfører distinktionen mellem privat og professionel, og i det hele taget bevæger os væk fra føleri og udviklingstvang, der gør os blinde for de væsentligste ting som for eksempel uhensigtsmæssige strukturer på arbejdspladsen.

Er det tid til, at kigge mindre indad? Er det relevant, hvad vi føler, når vi går på arbejde? Og er det okay som professionel at sige fra over for personlig udvikling i arbejdstiden?

Kilde: Opslag på LinkedIn fra i gruppen ’Lederne’.

• Ledelse i Dag: ”Ledere skal stå ved magten”: http://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2014/nr8september/ledereskalstaavedmagten.htm.
• Politiken: ”Konstante forandringer på jobbet gør os rodløse”: http://politiken.dk/debat/ECE2407892/konstante-forandringer-paa-jobbet-goer-os-rodloese/
• Kristeligt Dagblad: Det er tid til selvafvikling: http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/2014-09-19/det-er-tid-til-selvafvikling
• Lederweb: http://www.lederweb.dk/Strategi/Vardibaseret-ledelse/Artikel/112760/Derfor-finder-du-ikke-svaret-inde-i-dig-selv
• Ledelse i dag med et modsvar: http://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2014/nr9oktober/Opgoermedbrinkmannsfordummendeensidighed.htm?utm_source=Nytfraledelseidagdk&utm_medium=email&utm_campaign=Nytfra%20ledelseidagdk&gbi=84030421-da527bd9-e7ff192a
• Ledelse i dag: Lad bare Brinkmann have det lidt sjovt: http://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2014/nr10november/ladbarebrinkmannhavedetlidtsjovt.htm?utm_source=Nytfraledelseidagdk&utm_medium=email&utm_campaign=Nytfra%20ledelseidagdk&gbi=84030421-da527bd9-d2a95af0

Det er interessant læsning med flere nuancer og store spørgsmål.

Skal virksomhederne insistere på udvikling af de personlige kompetencer, fordi det giver så gode resultater?

Det vi oplever ude i virksomhederne, er at det har stor værdi at udvikle de personlige kompetencer. Det gør en kæmpe forskel for samarbejdet og ledelse, når det personlige lederskab er udviklet – og der er en god portion selvindsigt.

Det er dog med det – som med så meget andet – at en balance er at foretrække. Det behøver ikke være sort/hvidt. Der er mange fordele ved selvindsigt og et positivt livssyn. Fremfor navlepilleri og fejlfinderi.

De arbejdspladser som måske stadig væk har autoritær ledelse med ledere blottet for selvindsigt, indføling og motivationsevner, de klarer sig ikke lige så godt, som arbejdspladser hvor der er god teamånd og motivation af medarbejdere. Der er mange (måske især unge?) der motiveres af tilbud om  at komme på kurser og få nye kompetencer. De virksomheder som tilbyder dette, klarer sig bevisligt bedre – og holder bedre på de højt kvalificerede medarbejderne.

Undersøgelser viser, at der er 30 % performanceforbedring at hente i velfungerende afdelinger(teams).

Ny undersøgelse blandt 2700 offentligt ansatte viser, at der er en klar sammenhæng mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i arbejdet

Et godt psykisk arbejdsmiljø taler sit klare sprog. Færre syge medarbejdere og fagligt overskud og stolthed i jobbet. I følge undersøgelsen er der også en klar sammenhæng mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i arbejdet.

Arbejdsmarkedsforsker siger

Sammenhængen mellem glæde og produktivitet gælder også på de danske arbejdspladser, siger Arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde universitetscenter, Bent Greve.

- Når vi er tilfredse medarbejdere, så er vi mere konstruktive og mere produktive. Vi giver den en ekstra skalle, og vi synes ikke, det er belastende at gøre det, forklarer han.

Bent Greve omtaler forsøg:

I et af forsøgene blev en gruppe forsøgspersoner gjort glade med en sjov video, mens andre så noget ligegyldigt, inden de løste en række opgaver.

I et andet forsøg blev en gruppe gjort glade ved at få tilbudt frugt og slik.

Konklusionen på forsøget er, at de forsøgspersoner, der blev gjort glade, inden de løste opgaverne,
var 12 procent mere effektive, end dem, der ikke havde oplevet noget sjovt ellerbehageligt. (Kilde: Omtale af DR udsendelse om arbejdsglæde og effektivitet 15.10.14)

Tilkendegiv din mening om udvikling på arbejdspladsen

Skriv dine kommentarer og synspunkter.