UdviklingSvej

UdviklingSvej

Bente B Lindstrøm

Læs mere om Bente

Den 9. oktober udkommer en ny banebrydende bog "Inspiration til et godt liv - sammen med sygdom".

Det er en all round selvhjælpsbog til mennesker med sygdom og handicap.

Der er 12 beretninger + forfatterens om alle faser fra sygdom/handicap opstår - håndtering af sundheds- og socialsystemet - til at skabe et godt liv.

Med bogen får en du værktøjskasse til at komme igennem de forskellige faser, der opstår, når sygdom og handicap rammer.

I starten vil du opleve chok, sorg og vrede. Og må samtidig i gang med alt det der skal håndteres omkring arbejde, hjem, økonomi mv. Der opstår frustrationer undervejs gennem sundhedsvæsenet og socialsystemet. Og her er det godt at kunne kommunikere konstruktivt og vedholdende.

Der er redskaber til den mentale del, at styrke dig til at fokusere på alt det positive, der stadig er i dit liv.

Bogen er en hjælpende hånd til dig der står midt i udfordringen med at få alvorlig eller kronisk sygdom eller handicap.

I foto af omslaget kan du orientere dig om bogen.

omslag inspiration til et godt liv TRYK
Fredag, 07 august 2015 12:29

Flow i hverdagen - hele året

Skab flow i hverdagen hele året

Dan Turell sagde: "Jeg holder af hverdagen". Gør du også det?

Holder du af hverdagen? Er du som en fisk i vandet? Eller oplever du at der er for meget som bare skal overstås? Klares sammenbidt – og uden det store engagement.

Kunne du tænke dig at få tips og redskaber og træning i at skabe en hverdag med godt flow - mere glæde - mere overskud - og være mere produktiv?

Læs denne blog og kontakt mig på 30 30 72 90 for at få et forslag til det du kan gøre. Du får 10-15 min gratis sparring og forslag til det du kan gøre.

 

Flow  

I løbet af din sommerferie har du sikkert oplevet gode stunder og dage med flow. Den tilstand hvor du er fuldt ud tilstede i nuet. Hvor du oplever glæde og at alt er godt. Du ved hvordan det føles. Men du mister det ofte, når hverdagen bliver til trængsler og problemer.

Det skyldes bl.a., at du ofte har tankerne et helt andet sted, end i nuet - og glemmer at glædes over alle de dagligdags ting, der er en stor del af livet.

Når du har gang i alt for mange ting i tankerne på én gang, skaber det en oplevelse af stress og manglende overskud i hverdagen.

Det er vigtigt at du kun laver én ting ad gangen og er fuldt ud til stede med det. Det vil give din mindre stressfornemmelse, og opgaven tager også meget mindre tid, når du arbejder forkuseret på én ting ad gangen. PRØV DET!

  48stress   Eller begejstring begejstring 

 

Eller læsser du for meget på laes ikke for meget paa 

Valget er dit !

 

Redskaber til at skabe flow og samtidig få de ønskede resultater

Når du gør en indsats for at skabe en hverdag med god work life balance, er gevinsten at du oplever mere glæde i hverdagen - og får mere overskud. Og sidegevinsten er, at du når mere.

Hvad kan du gøre for at skabe bedre flow? I vores tips til at komme godt i gang efter ferien, får du gode råd til hvordan du kan skabe et bedre flow hele året. Det handler bl.a. om at planlægge reslistisk, at prioritere oplevelser med familien og at pleje dig selv.

I vores tips til tidsstyring, som du får tilsendt, når du abonnerer på vores nyhedsbrev, får du gode råd til hvordan du kan strukturere dig til at opnå mere på mindre tid og med mere overskud i hverdagen.

Du kan abonnere HER. I højre side finder du rubrikken, som du udfylder, og straks får du dine tips og gode råd tilsendt.

 

Tips til at komme godt i gang efter ferien - og bevare det gode flow hele året

De der abonnerer på vores nyhedsbreve, får jævnligt tips til at forbedre hverdagen, tidsstyring, flow, selvindsigt, lederskab, kommunikation mv.

Du kan læse vores tips til at komme godt i gang efter ferien HER.

 

Hvordan kommer du videre?

Du er velkommen til at kontakte mig på 30 30 72 90 for at aftale det der vil give dig en mere glad hverdag med flow og overskud og produktivitet. Du får 10-15 min gratis coaching og forslag til det du kan gøre.

Jeg har redskaberne til dig. Og i august har UdviklingSvej særlige tilbud til dig, så du kan komme godt i gang. Fx. med kursus og/eller træningsforløb + online kursus gratis med. Check tilbuddene HER.

Hvad er værdien af at kende sig selv (selvindsigt)? Og tage ejerskab og lede sig selv til den ønskede adfærd?

Når du kender dig selv og ved du hvor skoen trykker – er det nemmere at tage ejerskab og lederskab for at ændre de adfærdsmønstre, som irriterer dig i dagligdagen.

I UdviklingSvej bruger vi Enneagrammet til selvindsigt, selvledelse, kommunikation og samarbejde.

Enneagrammet er en psykologisk model til udvikling af det menneskelige potentiale.
Det er en persontypologi og et udviklingsværktøj.

Selvindsigt der gør en forskel

Inden jeg kendte til Enneagrammet kunne jeg godt tage mig i reaktioner, som undrede mig. Fx Hvorfor popper der hele tiden nye gode ideer op – hvorfor er jeg alt for tidsoptimistisk - og hvorfor lægger jeg hele tiden planer, som ikke kan realiseres – og hvorfor er jeg fokuseret på at skabe en god positiv stemning hele tiden (7’er). Efter jeg lærte om Enneagrammet, og fandt min type, forstod jeg meget bedre, hvad der er på spil.

Jeg forstår nu hvad jeg kan gøre for at gribe mig i adfærdmønstre, der ikke støtter mig i det jeg vil – hvordan jeg kan tage selvledelse – og ændre min adfærd til det jeg vil.

Fx hvis jeg vil arbejde solidt på at skrive bog eller artikler, må jeg tage ansvar for at slukke for min trang til at svælge i nye oplevelser og ideer. Og finde det der motiverer mig til at fokusere på processen til målet, så jeg kan nyde det færdige resultat.

Hver type har sine typiske adfærdsmønstre – og hver type får store fordele af at kende dem – og vælge hvad der trænger til en fornyelse.

Samspillet med andre forbedres også

Jeg har holdt mange workshops på danske arbejdspladser, hvor brikkerne er faldet på plads med en god forståelse af hinandens adfærdsmønstre. Og et langt bedre samarbejde, når man forstår, at det kollegaen gør, ikke er for at genere nogen, men er deres måde at være i verden på.

Og at samarbejde og kommunikation ikke handler om at vi alle er ens, men om at værdsætte og anvende forskelligheden konstruktivt.

Om Enneagrammet

Og hvad er det så det der Enneagram? På vores web-side kan du læse en beskrivelse af Enneagrammet og en beskrivelse af alle 9 typer. Du får her et link til beskrivelse af Enneagrammet. Og link til beskrivelsen af de 9 typer

Typetest

Du kan gennemgå vores Enneagram test. Du finder testen her.

Hvis din test ikke falder entydigt ud, kan det skyldes flere ting:

  • Du har måske valgt hvordan du gerne vil være, fremfor hvordan du i virkeligheden er.
  • Du har måske været stresset og har fundet frem til den type du reagerer som, når du er stresset og presset.
  • Du har måske været i super god stemning og har fundet frem til den type du reagerer som, når du er afslappet og helt i flow.

Hvis du har behov for assistance til at finde din type, er du velkommen til at kontakte mig og booke mig til en type-bestemmelses-coaching session. Eller se tilbud i april om Enneagram coaching, med typebestemmelse og udviklingsveje. 

Enneagrammets nuancer

Enneagrammet har nemlig flere nuancer, for vi er jo ikke ens, uanset hvad der foregår. Vi reagerer på én måde normalt og en anden måde, når vi er under pres – og føler os stressede. Og på en tredje måde, når alt er i flow, når vi er på ferie, til fest o.l.

Det er også vigtigt at forstå, at vi ikke er tvunget til at leve vores types mønstre ud. Vi kan jo flytte os. Og gøre noget andet. Som man siger i NLP (Neuro Lingvistisk psykologi): Hvis noget ikke virker, så gør noget andet.

Værdien ved at bruge Enneagrammet ligger i at blive bevidst om de reaktionsmønstre, som vi gentager ubevidst – og som vi måske ikke er helt tilfredse med.

Fx hvis vi perfektionerer i timevis inden vi kan aflevere – eller hvis rengøring tager 5 timer, fremfor 2 timer (1’er). Så vil det være godt at forstå typens mønstre og kunne vælge hvilke mønstre du ønsker at arbejde med. Fx at blive bedre til at aflevere, når en opgave er udført godt, men ikke perfektioneret i timevis (1’er). Fx at stoppe tankeflugten og planerne og bare være i nuet (7’er). Fx at blive bedre til at vælge så du ikke bruger oceaner af tid og analyser, inden du kan vælge (6’er).

Enneagrammet er fortrinligt til at lære sig selv bedre at kende – og til at lære at forstå andres reaktioner – og dermed kommunikere i bedre øjenhøjde med dem.

Enneagrammets udbredelse

Enneagrammet har været i Danmark siden starten af 1990'erne og er efterhånden anerkendt og flittigt benyttet i erhvervslivet til samarbejde, salg, marketing, kommunikation og ansættelser.

                                                  enneagrammet

Enneagram kommer fra det græske sprog, hvor Ennea betyder ni, og gram betyder model. Enneagrammet er en model bestående af 9 punkter, i en cirkel, med et punkt for hver personlighedstype.

Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af 9 personlighedstyper og de typiske tanke- og handlemønstre, som hver type har.

Vil du vide mere om Enneagrammet og anvende det til dig selv og/eller din arbejdsplads.

Kontakt os for at aftale det der bedst løse jeres ønsker. Det kan være et gå-hjem-møde eller en workshop eller et kursus.

En workshopdag med læring om kommunikation og viden om hinandens typer, det er noget der rykker! Med en facilitator til at fange de problemstillinger, der hidtil har forhindret det gode samarbejde, skabes et nyt godt samarbejde – med fokus på gode resultater – og med forøget arbejdsglæde.

Eller vælg eller coaching af enkeltpersoner og teams om reaktionsmønstre og kommunikation.

Udvikling og Coaching med Enneagrammet

For dig som gerne vil forstå dig selv dybere, og nedbryde de barrierer, der forhindrer dig i at opnå de mål du gerne vil. Eller hvis du i det daglige oplever reaktioner, som løber afsted med dig, og du gerne vil ændre dem, så du leder dig selv til de ønskede mål. Ja, så er Coaching med Enneagrammet en god måde at komme videre på. Og hvis du oplever kommunikations- og samarbejdsproblemer, er det godt at kende både dig selv og andre typer.

Kontakt os for at aftale coaching med Enneagrammet.

I resten af april har vi et godt tilbud på Enneagram coaching og test. Du finder coaching pakken her.

Du er velkommen til at kontakte os for at aftale foredrag, kursus, workshop og coaching. Tlf. 30 30 72 90 – eller pr. mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi er klar til at assistere dig til at finde den løsning, der vil give dig og din arbejdsplads de bedste resultater.

Tirsdag, 27 januar 2015 14:18

Klar kommunikation der rykker

Hul igennem i din kommunikation
Der er rigtig mange faktorer der afgør om dit budskaber bliver hørt, som tiltænkt.
Den forrige blog handlede om værdien af aktiv lytning.
Denne blog handler de filtre der er medbestemmende for hvordan du kommunikerer og opfatter det der kommunikeres til dig.
 
Hvad er klar kommunikation?
Det er når dit budskab er modtaget og der er skabt fælles forståelse – og der kommer det ønskede resultat ud af det.
Og når du har opfattet det en anden kommunikerer med dig,og spurgt ind til det, fremfor at tolke ud fra din egen model af verden.
 
Hvad er gennemslagskraft?
Egentlig er begrebet gennemslagskraft gammellt paradigme. Det er en forestilling og at netop dit budskab slår igennem. Jeg oversætter det til: Det er når dit budskab kan modtages af den / de som du kommunikerer med – og der kommer det ønskede resultat ud af det.
 
Hvad kommer der ind – hvad kommer der ud?
Jeg vil nu præsentere dig for NLP kommunikationsmodellen. Den vises her. Og de enkelte punkter forklares kort efterfølgende.
      Kommunikationsmodel 3
                                                          Tegningen: © UdviklingSvej
 
Der er mange faktorer som spiller ind på menneskers perception - måden at opfatte kommunikation og interaktion på.
 
Modellen af verden
Vi har hver vores model af verden, hver vores sandhed om den virkelighed vi befinder os i, og denne sandhed er baseret på vores indre oplevelser.
Vi oplever ikke verden som den er, men vores indre aftryk af verden.
Alle de indtryk vi får filtrerer vi, så informationen passer til vores egen indre model. Det betyder, at det, vi oplever, bekræfter dét, vi tror i forvejen:
Hvis jeg tror, verden er et venligt sted, vil jeg have fokus på venlige mennesker og lægge mærke til dem. Hvis jeg derimod tror, at verden er et fjendtligt sted, vil jeg have fokus på uvenlige mennesker og derfor lægge mærke til dem. Filtrene bestemmer hvordan jeg sorterer virkeligheden.
Vores indre model er opbygget gennem hele vores liv, og den bygger på erindringer og beslutninger, som for længst er fortrængt til det ubevidste sind.
Måden vi opfatter og lagrer indtryk og informationer på, resulterer i den adfærd vi har.
Der er række kommunikationsfiltre, som sorterer de indtryk vi får og den kommunikation vi modtager. De sorteres så de passer ind på vores egne hylder. Så det stemmer med vores egen opfattelse af virkeligheden.
På kurset ”Kommunikation der virker” får du en fuld gennemgang af de enkelte kommunikationsfiltre og fif til at skabe klar kommunikation, som andre kan forstå – og som giver de ønskede resultater. Du kan bestille kurset til din arbejdsplads, på tlf. 30 30 72 90 eller mail info(at)udviklingsvej.dk.
Her får du den korte udgave af kommunikationsfiltrene.
 
GUF filteret
Alt det der er Generaliseret, Udeladt og Forvrænget iht. kommunikatørens model af verden, må du spørge ind til, for at forstå meningen med det den anden vil kommunikere. Fremfor at tolke det der kommunikeres – ud fra din egen model af verden.
 
Indre repræsentationer – VAKAD
Et af filtrene kalder vi vores indre repræsentationer, som består af billeder, lyde, ord, krops-fornemmelser og sekvenser. VAKAD – kaldes de i kort tale.
Visuel er det vi ser. Visuelt oplevende tænker i billeder. De tænker og taler hurtigt i korte sætninger. De lærer bedst ved at se tingene for sig og ved at få et overblik først.
Auditiv er det vi hører. Auditivt oplevende mennesker tænker i lyde. De taler i lange sætninger - og fortæller tingene efterhånden som de hører det de vil sige. De lærer nemmest ved at få tingene fortalt.
Kinæstetisk er det vi fornemmer kropsligt. Kinæstetisk oplevende betyder, at du tænker i former og kropsfornemmelser og at du godt kan lide at røre ved tingene. Du lærer bedst ved at få tingene gennemgået og ved at prøve det i praksis.  
Audio-Digitalt er de ord og den mening vi giver det vi oplever. A-D oplevende mennesker oplever tingene som strukturer, logik og mening. De husker vha. procedurer, trin og modeller. A-D lærer nemmest ved at emnerne fremstilles i klar og logisk form - gerne opstillet i en model.
 
Værdier = det der er vigtigt for dig
Værdifilteret er der hvor du filtrerer om du er enig – om det der siges matcher dine værdier.
Vi ved ikke altid hvad vores værdier er, men vi reagerer altid, når nogen gør eller siger noget, som ikke svarer til vores værdier.
Værdier er det der er vigtigt – for dig – det som betyder noget.
Det er vigtigt at kende dine værdier, så du kan arbejde målrettet på at skabe et liv og arbejdsliv, der svarer til det der betyder noget for dig.
Du kan bestille et par coachinger om afklaring af dine værdier og din livsretning.
 
Tro/Programmer.
Alle indtryk filtreres også igennem Overbevisningsfilteret. Overbevisninger = det der sandt for dig
Overbevisninger er dine egne indre programmer – det der for dig er sandt - dannet gennem et helt liv. Nogen overbevisninger kan være grundlagt i dine allerførste år andre er kommet til gennem dit liv. Programmerne styrer os ubevidst - mere end vi lige er klar over.
 
Personlige mønstre – Enneagrammet
Kendskab til sig selv og andre mennesker gør en kæmpe forskel i dagligdagen. Din types karakteristika påvirker din måde at relatere til andre. Og det påvirker din opfattelse af det du oplever og din filtrering af kommunikation.
Vi arbejder med Enneagrammet, som er en dybtgående beskrivelse af menneskers dybere motiver for at gøre det de gør. En metode til at forstå vores egne og andres tanke- og handlemønstre. Enneagrammet beskriver hvordan vi kan komme videre og slippe vores mønstre, og gøre det der virker bedst for os. Og blive bedre til at fungere og kommunikere med andre.
 
Mere om Enneagrammet
Kig på vores afsnit om Enneagrammet. Her finder du beskrivelse af typerne og en lille test. Du kan rekvirere os til din arbejdsplads til en halv eller hel dag om persontyper og samarbejde.
 
Øvrige filtre
Vores opfattelse er også påvirket af fysisk og psykisk tilstand.
 
Kommunikationsfiltrenes betydning
I den ultrakorte gennemgang håber jeg, at du har fået en indtryk af, hvor mange elementer der påvirker både det vi opfatter og det vi kommunikerer ud.
Det er ikke så underligt, at vi ofte går forbi hinanden i kommunikationen - at vi hører noget vidt forskelligt, nemlig det der passer med vores eget indre.
Kommunikationen lykkes bedre, når vi undgår at være indforståede (GUF) og når vi er bevidste om hvad der må kommunikeres for at give andre en chance for at forstå det vi siger. Og når vi formår at lytte for at forstå, fremfor at få det til at passe med vores indre opfattelse. (Se forrige blog.)
 
Rapport – hul igennem
For at brænde igennem må du kunne skabe hul igennem i din kommunikation og dit samspil med andre mennesker.
God rapport betyder god kontakt på mange niveauer. Det betyder, at jeg møder den anden, der hvor han / hun er, for derigennem bedre at kunne kommunikere med den anden.
I en af de næste blogs får du informationer om rapport med dig selv og andre.
 
Værktøjer til at brænde igennem
Dine ord og din attitude er det der tilsammen giver et billede af dig og det du kommunikerer.
Behersker du dit sproglige og dit kropslige udtryk, vil du brænde igennem i din kommunikation.
Parrer du det med et solidt lederskab vil du brænde igennem med dine formål.
Kontakt os hvis du ønsker assistance til at brænde igennem med din kommunikation og med dine formål. Vi kan hjælpe dig.
 
Hvad signalerer du?
I kommunikation fylder ordene ca. 10 %. Resten er kropssprog og kongruens.
Ofte siger vi ét og signalerer noget andet. Hvis der er uoverensstemmelse mellem det, der bliver sagt og det personens kropssprog udtrykker, kalder vi det inkongruens.
Omvendt, hvis der er overensstemmelse mellem det, andre siger med ord, og det de udtrykker med kropssproget, siger vi, at de er kongruente.
      Attitude 1    Attitude 2
      Forskellen på fælles imødekommende attude - og pågående og bortvendt attitude.
 
Ofte er vi ikke bevidste om at vi selv – eller andre - ikke er kongruente. Mange af os har vænnet os til at overse og overhøre de nonverbale signaler. Og vi stoler på ordene.
Hvor mange gange har du fx hørt en anden person trække på svaret, men alligevel taget det ‘ja’, du har fået, for gode varer?
Hver gang, vi ser eller hører tegn på inkongruens, er det tid til at spørge uddybende. Det er vigtigt at undersøge for kongruens/inkongruens ved afslutningen af en personlig samtale, fordi vi på den måde kan tjekke, om samtalen virkelig har ført til det ønskede resultat.
Når du næste gang spørger, fx om en aftalt opgave, kan du kalibrere, om du entydigt får ja-signaler.
 
Værktøjer til mere klar kommunikation
I enhver succesfuld kommunikation er der en der taler og en der lytter – og det går på skift.
Hvis du kun har talt – og ikke lyttet – hvordan ved du så hvad den anden har opfattet af det du siger – og hvad der kommer ud i den anden ende?
Hvordan kan du influere, at der kommer det resultat, som du har opfattet og som du ønsker - og som du mener I er blevet enige om?
På vores kursus ”Kommunikation der virker" lærer du hvordan du kommunikerer mere klart – så din kommunikation bliver modtaget, som tiltænkt.
 
Vil du kommunikere klarere og opnå de ønskede resultater med din kommunikation?
Hvis du ønsker at forbedre din kommunikation, har vi et individuelt træningsforløb på 5-10 gange, hvor du opnår større forståelse for din måde at kommunikere på - og hvor du får oparbejdet en mere konstruktiv kommunikationsform - og nye måder til at kommunikere virkningsfuldt. Du får træning, sparring og kursusbidder, som er relevante for dig og dine ønsker til forbedret kommunikation. Kontakt os for at aftale pris og datoer.
Ønsker du et foredrag eller en workshop om hvordan I kan skabe mere virkningsfuld kommunikationen internt og eksternt, er du velkommen til at kontakte os, for at aftale tid og pris. Tlf. 30 30 72 90.
God vind med kommunikation der virker!

Har du tænkt over hvad der gør forskellen på om du har hul igennem i din kommunikation?

Hvad er det der gør at andre lytter til det du siger?

Der er flere ting du kan gøre for at få større lydhørhed overfor det du siger.

En klog mand sagde en gang: Søg først at forstå – og derpå at blive forstået. (Stephen Covey)

I sin bog 7 gode vaner fortalte han en historie, om den store forskel det gjorde da en ansøger om fondsmidler lyttede til det godkendelseskomiteen syntes var vigtigt, fremfor at tale om vigtigheden af sit projekt. Først da han begyndte at lytte, fik han bevilget fondsmidler.

Når du lytter for at forstå, fremfor at være optaget af at blive hørt, vil du opleve større lydhørhed overfor det du siger.

Lytteniveauer

Du har to ører og en mund – hvorfor mon?

Når vi lytter til hinanden i hverdagen – hører vi så hvad den siger – eller kører vi vores egen film. Spørger vi ind til hvad de mener, der hvor det ikke er klart udtrykt eller klart forstået – eller fylder vi selv hullerne ud med det vi oplever t de fortæller?

Der er 3 niveauer for at lytte:

1. Høre efter (adspredt lytning) du er ikke til stede – du tænker på noget andet imens.

2. Lytte efter (intern lytning) du lytter ud fra dine egne erfaringer og du knytter det du hører sammen med dine erfaringer. Du lytter for at finde relevant information, så du kan fortælle om dine egne erfaringer.

3. Lytte til (fokuseret lytning) du har din opmærksomhed på den der taler og du lytter med alle dine sanser til det den anden siger – verbalt og non verbalt. Og du søger at forstå.

Stil åbne spørgsmål for at forstå

Når vi kommunikerer er der meget som vi generaliserer, udelader og forvrænger. Vi tror at den anden nemt kan fange hvad vi mener. Men alt det indforståede bliver oversat til den andens verden. De fylder hullerne ud med det der er i deres hjerne.

Alt det der er Generaliseret, Udeladt og Forvrænget iht. kommunikatørens model af verden, må du spørge ind til, for at forstå meningen med det den anden vil kommunikere. Fremfor at tolke det der kommunikeres – ud fra din egen opfattelse.

Generaliseringer

Vi mennesker har en evne til at generalisere - og det er praktisk at vi ikke skal tænke i enkeltelementer, men kan sammenfatte. Fx. tænker vi der går et menneske. Vi nævner ikke at der er en krop, arme, ben, hoved osv. Nogen gange generaliserer vi for meget - og laver tolkninger af elementer, som vi får sammenfattet til vores egen sandhed.

Her er det godt at spørge for at hjælpe den anden med at udtrykke sig specifikt. Og hjælpe os selv med at forstå det der siges.

Ex. Alle xxx er dumme.

Udeladt/Spørg: Kender du nogen xxx som ikke er dumme? Kender du nogen xxx som er kloge?

Udeladelser

Vi har det med at tale indforstået - og udelade en masse informationer, som vi tror den anden kan fange.

For at forstå det den anden siger, må vi spørgs ind til det der er udeladt.

Ex. Vi var nede i de varme lande, på ferie, det var dejligt - og vi fik en masse god mad.

Udeladt/Spørg: Hvem er vi, hvor var i, hvornår, hvad var dejligt, hvad var temperaturen, hvad spiste i ?

Forvrængninger

Vi laver nogen gange falske lighedstegn, når vi tolker det der gøres og siges. Vi tolker det ind i vores egne fordomme.

Fx. Min mand elsker mig ikke, han giver mig ikke blomster.

Her laver vi et falskt lighedstegn mellem at elske og give blomster.

Det at lave falske lighedstegn går begge veje, både i det du selv kommunikerer og det andre kommunikerer til dig.

Det er en god ide, at spørgs ind til hvad der menes. At uddybe årsagssammenhænge og undersøge om de sammenstillinger, der er dannet, er ment sådan – eller om det er din egen opfattelse der påvirker det du oplever/ det du hører.

Et spørgsmål kunne være: Er der andre måder din mand viser dig, at han elsker dig?

Et andet ex. Min chef kan ikke lide mig, han hilser ikke på mig. Der kan være mange andre årsager til at chefen ikke hilser på dig. Bl.a. travlhed eller vaner.

Prøv at undlade at tolke. Og prøv at gøre noget andet. Fx. Har du prøvet at hilse på din chef, når I mødes den første gang på en dag.

At stille åbne spørgsmål

For at forstå hvad den anden udtrykker, er det klogt at stille åbne spørgsmål.

Når vi stiller åbne spørgsmål, parkerer vi vores opfattelse (så vidt muligt) og spørger for at forstå, det den anden siger.

Da du var nede i varmen, var det så ikke dejligt at være i vandet? Er det et åbent spørgsmål?

Fortæl om din ferie. Er det et åbent spørgsmål? Og videre: Hvad var temperaturen? Hvad fik i at spise?

De fleste åbne spørgsmål starter med Hv

Eksempler på gode åbne spørgsmål fx

  • Hvad er xx?
  • Hvilken xx?
  • Hvem var med?
  • Hvor var i?
  • Hvornår foregik det?
  • Hvordan havde du det med xx?
  • Hvordan gik det med xx?

Det eneste hv-spørgsmål der ikke er godt at bruge: Hvorfor.

Når vi spørger en anden hvorfor, stiller vi spørgsmålstegn ved den andens fortælling – og tvinger anden til at forsvare hvorfor de gør eller synes det og det. Når vores formål er at forstå det der fortælles, fremfor at anfægte hvorfor personen gør det, må vi kun stille uddybende hv-spørgsmål.

Informationer om GUF stammer fra NLP metamodellen.

Hjælp til kommunikation der virker

Ønsker du hjælp til at kommunikere endnu bedre, tilbyder vi individuelle træningsforløb, hvor du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og skabe mere lydhørhed (det man tidligere kaldte gennemslagskraft).

Hvis du ønsker et foredrag eller en workshop, til din arbejdsplads, om hvordan I kan blive bedre til at lytte og til kommunikation der lykkes, så er du velkommen til at kontakte os, for at aftale det der vil gøre en stor forskel hos jer.

Der raser en debat i medierne for tiden, som tager udgangspunkt i kontroversielle udtalelser fra en hr. Brinkmann, som i sin bog "Stå fast" bl.a. siger: "I selvets religion lyder det, at sandheden findes inden i dig selv. Men fakta er, at inden i dig findes kun organer"

Det virker som en trend og endnu en modsat holdning, når Brinkmann sætter sig op imod personlige udvikling og udviklingstiltag på arbejdspladsen.

Det synes at være en trend, der er på det seneste flere som har sat sig op mod ledelse. Og det er nok ikke sidste gang der fremføres modsatrettede synspunkter om ledelse og udvikling af de personlige kompetencer.

Er det tidens nye trend, at skabe succes ved at være imod noget?

Eller er det inspirerende nytænkning? Og godt at ruske op i udviklingstrenden?

Hr. Brinkmann og nej-hatten

”Tag nej-hatten på”, ”Fyr din coach” og ”Undertryk dine følelser”. Det er nogle af rådene til ledere og medarbejdere i psykologiprofessor Svend Brinkmanns provokerende ”anti-selvhjælpsbog” ”Stå fast.

Brinkmann, der de seneste par uger har fået meget omtale i landsdækkende medier, gør op med vore dages stærke fokus på selvudvikling og tendensen til, at vi forventes at trække på hele registeret af personlige, emotionelle og sociale kompetencer, når vi går på arbejde.

Han mener, at moderne virksomheder er dårligt tjent med kravet om konstant selvudvikling og autentiske ledere og medarbejdere, der før eller siden får de fleste ansatte til at kæntre og ligger i lige linje med vore dages epidemier af depression og udbrændthed.

Løsningen er – foreslår han – at vi genindfører distinktionen mellem privat og professionel, og i det hele taget bevæger os væk fra føleri og udviklingstvang, der gør os blinde for de væsentligste ting som for eksempel uhensigtsmæssige strukturer på arbejdspladsen.

Er det tid til, at kigge mindre indad? Er det relevant, hvad vi føler, når vi går på arbejde? Og er det okay som professionel at sige fra over for personlig udvikling i arbejdstiden?

Kilde: Opslag på LinkedIn fra i gruppen ’Lederne’.

Øvrige kilder, om dette emne

Det er interessant læsning med flere nuancer og store spørgsmål.

 

Skal virksomhederne insistere på udvikling af de personlige kompetencer, fordi det giver så gode resultater?

Det vi oplever ude i virksomhederne, er at det har stor værdi at udvikle de personlige kompetencer. Det gør en kæmpe forskel for samarbejdet og ledelse, når det personlige lederskab er udviklet – og der er en god portion selvindsigt.

Det er dog med det – som med så meget andet – at en balance er at foretrække. Det behøver ikke være sort/hvidt. Der er mange fordele ved selvindsigt og et positivt livssyn. Fremfor navlepilleri og fejlfinderi.

De arbejdspladser som måske stadig væk har autoritær ledelse med ledere blottet for selvindsigt, indføling og motivationsevner, de klarer sig ikke lige så godt, som arbejdspladser hvor der er god teamånd og motivation af medarbejdere. Der er mange (måske især unge?) der motiveres af tilbud om  at komme på kurser og få nye kompetencer. De virksomheder som tilbyder dette, klarer sig bevisligt bedre – og holder bedre på de højt kvalificerede medarbejderne.

Undersøgelser viser, at der er 30 % performanceforbedring at hente i velfungerende afdelinger(teams).

Ny undersøgelse blandt 2700 offentligt ansatte viser, at der er en klar sammenhæng mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i arbejdet

Et godt psykisk arbejdsmiljø taler sit klare sprog. Færre syge medarbejdere og fagligt overskud og stolthed i jobbet. I følge undersøgelsen er der også en klar sammenhæng mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i arbejdet.

Arbejdsmarkedsforsker siger

Sammenhængen mellem glæde og produktivitet gælder også på de danske arbejdspladser, siger Arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde universitetscenter, Bent Greve.

- Når vi er tilfredse medarbejdere, så er vi mere konstruktive og mere produktive. Vi giver den en ekstra skalle, og vi synes ikke, det er belastende at gøre det, forklarer han.

Bent Greve omtaler forsøg:

I et af forsøgene blev en gruppe forsøgspersoner gjort glade med en sjov video, mens andre så noget ligegyldigt, inden de løste en række opgaver.

I et andet forsøg blev en gruppe gjort glade ved at få tilbudt frugt og slik.

Konklusionen på forsøget er, at de forsøgspersoner, der blev gjort glade, inden de løste opgaverne,
var 12 procent mere effektive, end dem, der ikke havde oplevet noget sjovt ellerbehageligt. (Kilde: Omtale af DR udsendelse om arbejdsglæde og effektivitet 15.10.14)

Tilkendegiv din mening om udvikling på arbejdspladsen

Skriv dine kommentarer og synspunkter.

Sådan rykker du på det du ønsker at opnå

Vi kender det alle sammen – det at ønske noget – og så kommer det aldrig videre end til tankerne.

Vi er motiverede, vi ved hvad vi vil – og alligevel bliver det ikke til så meget.

Det kan skyldes, at vi kommer til at sidde fast i dagligdagens mange hasteopgaver og den konstante bombardering med mails og informationer fra mange sider.

Eller det kan skyldes, at vi ikke er så gode til at komme ud af vanerne og ud af komfortzonen.

Hvad enten det skyldes det ene eller det andet – så er der metoder til at skabe hul igennem – og gøre det man gerne vil gøre.

Det kræver 5 ting                            

  1. visioner, drømme, ønsker
  2. klarhed om hvert mål
  3. handlinger
  4. tro på at du kan
  5. vilje og udholdenhed

til maalet

Kender du det med at give op - måske lige inden du ville få gennembrud til at nå målet?

For at nå sine mål, er det påkrævet, at man har defineret trinnene i at komme helt i mål - og beviset for at man er i mål.

Alt for mange mennesker laver en overskrift, og så tror de det er tilstrækkeligt til at nå målet.

(Nu har jeg jo skrevet det, så er jeg på vej - men nej, der skal langt mere til)

Mål skal være defineret med detaljerede handlingsplaner

Ved at definere målet tilstrækkeligt operationelt og ved at nedbryde det i overskuelige bidder - plus at lave en handlingsplan - først der er du godt i gang med at bane vejen til at opnå dit mål.

De næste skridt er meget vigtige, - nemlig at lægge alle opgaver - også de små - ind i kalenderen – og så at gøre det der står man vil gøre!

Der hopper mange over gærdet – enten fordi de ikke kan komme ud af komfortzonen – eller fordi de ikke kan løsrive sig fra stolen – og handle på det der er vigtigt for dem selv.

Handler du på det der er vigtigt for dig selv?

Rigtig mange mennesker er bedre til at gøre noget for arbejdet, familien, vennerne – end at gøre det for dem selv, som betyder allermest.

Hører du til dem, så er det især vigtigt at du begynder at fokusere på at gøre det, som du har lovet dig selv at du gerne vil gøre.

Og hvordan gør du så det? Hvordan rykker du på det du ønsker at gøre?

  1. du fokuserer på slutmålet – og hvor dejligt det er, når du er i mål
  2. du laver delmål og delbelønninger, som motiverer dig til at komme i gang – og du fejrer dine succeser.
  3. du fortæller om dine mål til andre, og glæder dig til at dele dine succeser.

Mange mennesker føler sig mere forpligtede, når de har fortalt om deres mål til andre. Så vil det være svært ikke at have gjort det de har fortalt om. Og så virker det godt at fortælle om det.

Har du energien til det?

En af forudsætningerne for at skabe resultater, på arbejdet og privat, er at du passer godt på ’dit produktionsapparat’ – din psyke og din fysik. Og at du giver dig selv pusterum til at lade op.

Hvis du presser dig selv 100% i 18 timer i døgnet, sover for lidt, ser negativt på opgaver og andre mennesker, spiser dårlig kost uden næring, ikke får sagt fra og ikke plejer dig selv – så er det klart, at du ikke har overskud til at opnå de ønskede mål.

Har du fokus på dine mål, så de ikke drukner i dagligdagens travlhed?

Når du starter din dag med at minde dig om dine mål – og det du i dag vil gøre for at komme tættere på målstregen, så vil det være i dine tanker, og dermed være noget du er fokuseret på.

Det er et godt kneb at starte dagen med at minde sig om dagens vigtigste ting. Og også at lave en plan for hvordan man kommer rundt om alle dagens opgaver og mål.

Hvad skal få dig trukket hen til truget?

Hvordan kan du forstærke troen på at du kan?

Det er en god idé at lave bekræftelser på de ting du vil, hvor du siger det du ønsker skal ske. Fx Jeg er god til at nå mine mål. Fx Jeg er dygtig – jeg gør det godt. Fx Jeg er værd at elske – jeg elsker mig. Kig dig selv i spejlet, mens du siger dine bekræftelser højt for dig selv 3-8 gange dagligt. Gør det i 1 måned og læg mærke til forandringen.

Bruger du din tid på den rigtige måde?

Eller lader du dig styre af alle andres agenda’er?

Når du har valgt at prioritere dine egne mål – samtidig med dine arbejdsmål – må du lave en realistisk tidsplan – og afsætte tid til dine egne gøremål. Kig på hvad du kan nå med den tid og de opgaver du har. Lav prioriteringsliste hver dag, hver uge og hvert år.

Hold de aftaler, du laver med dig selv.

Behandl dig selv, som du behandler andre - med respekt for aftaler! Overhold de aftaler du laver med dig selv.

Stop op i løbet af dagen

Læg mærke til hvordan du har det. Check din dagsplan løbende og læg mærke til hvor du er i forhold til de ting, du har sat som de vigtigste ting i dag. Og juster planen, så du stadig når de vigtigste ting – også dine egne.

Jeg håber du fandt inspiration i ovenstående. Om ikke andet, så blev du måske klar over hvor dine huller i osten er – og hvor du kan tage fat.

På vores kurser lærer du mange metoder til at nå dine mål

Det vil være forskelligt hvilke elementer der er nødvendige for dig at gøre ekstra meget ud af.

Du kan få inspiration og værktøjer på disse kurser:  (opdateret august 13)

Hold øje med vores web eller nyhedsbreve, så får info om kurser og tilbud.

Køb dit foretrukne kursus i web-shoppen, hvor du kan betale med dankort/visa eller bede om faktura til firmaet.

Vi tilbyder individuel træning, for de som ønsker at arbejde med specifikke områder, for at sikre at de når de ønskede mål og kan styre tiden fornuftigt og balanceret.

Find flere informationer og tips til udvikling på arbejdspladsen og af individet - samt kalender med kurser og uddannelser - på www.udviklingsvej.dk.

Jeg ønsker at du får realiseret dine ønsker og mål.

Nyd vejen til målet  og sørg for at vejen derhen er ligeså opløftende, som det at nå i mål.

Med de bedste ønsker om din succes
Bente Bøllingtoft Lindstrøm, ejer af UdviklingSvej. Tlf. 30 30 72 90. Mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.">Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hej
 
Så er jeg klar med den første blog, med info og gode råd om udviklingsemner.
 
Det første emne jeg tager fat på er:
At gøre dig bevidst om vigtigheden af at passe godt på dit produktionsapparat = dig selv.
 
Vi har det med at lægge energien udenfor os selv. At fokusere på hvordan vores maskiner (bil, pc, telefon, produktionsmaskiner) virker og hvordan vi bruger dem bedst muligt, for at skabe optimal effekt.
 
Når det kommer til os selv er vi knapt så ihærdige. Mange fodrer sig selv med junkfood, rygning, alt for lidt søvn, slik og måltider uden næringsværdi,  - mens vi giver bilen en langt bedre pleje. Sådan stillet lidt på spidsen.
 
Maskiner, penge og systemer er instrumenter til resultater,
men det er mennesker som får det til at ske!
 
Vi er vores eget vigtigste produktionsapparat, jo bedre vi passer på os selv, desto længere kan vi gå på literen - og desto bedre kan vi performe og skabe et godt liv.
 
Derfor et det af yderste vigtighed, at vi passer godt på os selv, får tilstrækkelig søvn, motioner, spiser sundt, lever godt med venner og familie, griner og har det sjovt med gode oplevelser, og at vi har et job som vi trives godt i.
 
Bryder produktionsapparatet sammen - forandres tilværelsen
Hvis vores eget produktionsapparat bryder sammen påvirker det hele vores tilværelse, økonomi, inspiration, virketrang, rækkevidde - i mere eller mindre grad.
 
Tænk på det næste gang du kaster junk food ind, næste gang du forsømmer dig selv med motion og søvn. Næste gang du ikke tager lederskab og bruger dig selv på en hensigtsmæssig måde, så du har energi til det hele. Det kan godt være det går fint lige nu, men på langt sigt går den ikke.
 
Og når du er blevet syg, af stress (og de følgesygdomme det kan give), ja så er det hele lidt sværere, end når du er helt sund og rask og fit.
 
Derfor pas godt på dig selv både fysisk og psykisk.
 
Pas godt på at skabe et liv, hvor du trives. Mennesker som trives godt frigiver flere lykkehormoner.
Mennesker som byder sig selv at leve med dårlig pleje og negative reaktioner på det der sker udenfor dem, de frigiver stresshormoner.
Mange mennesker får livsstilssygdomme og stress, allerede når de er 40. Statiskkerne lyver ikke.
 
Uha da da, det lyder som en skræmmekampagne - og det er ikke min hensigt.
 
Min hensigt er, at gøre dig bevidst om vigtigheden af at passe godt på dit produktionsapparat.
Jeg er ikke motions-, sundheds- eller fitness-ekspert. Det er der så mange andre der er rigtig gode til.
Der hvor jeg har erfaringer og gode råd er mest på det mentale område og om energi og ressourcer.
 
Meget af det vi oplever og vores reaktioner, styres fra vores hoved, vores mindset og vores fokus. Og det er mit ekspertområde. Og jeg kan hjælpe dig med hvordan du
  • kan få dig selv og hele dit liv med i din planlægning, så du kan bruge dig selv og dine ressourcer bedst muligt 24/7.
  • kan forvalte din arbejdsdag bedst muligt, så du når mere på kortere tid.
  • kan forvalte din energi og dine ressourcer, så du overkommer mere.
  • kan minimere stress og styre i den ønskede retning, ved at tage mere selv-lederskab.
  • kan få mere selvindsigt og udvikle dig væk fra begrænsende mønstre.
  • kan kommunikere konstruktivt med dig selv - og andre
  • kan samarbejde excellent med andre og skabe resultater, og undgå konflikter.
  • kan håndtere stress rettidigt
  • kan opfylde dine drømme og komme helt i mål.
Og det er de emner jeg vil blogge om i de næste måneder.  

Indtil da, rigtig godt nyt år 2013.  regnbue
 
De bedste hilsner
Bente B Lindstrøm
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.